Vegansk snydepizza

Det er i orden at snyde – en gang i mellem 🙂 Ellers er jeg typen, som bruger meget tid på at lave mad. Men nogle gange sætter jeg mig selv i en situation, hvor jeg bliver nød til at kunne nogle trylletricks. For eksempel Langfredag sidste påske, hvor min ældste søn arbejdede på højtryk med at få Veganermor.dk op at køre, så jeg kunne komme “i luften” påskemandag.
Jeg bedyrede at ville forkæle ham med en lækker frokost om en time, fordi han knoklede sådan på for mig. Da jeg ved, han sætter stor pris på god mad, kunne det være en fin belønning, tænkte jeg.
Jeg vidste, vi havde sparsomt i køleskabet til forkælelses-mad. So what do we do?
Jeg scannede inde i hovedet, hvilke muligheder der kunne være. Heldigvis fryser jeg mange mærkelige ting for at udgå at smide noget ud. En time senere spiste vi de lækreste snydepizzaer.

I fryseren havde vi 6 fuldkorns-tortillaer og et glas tomatsovs.
Tortillaerne blev brugt som pizzabund og tomatsovsen selvsagt til at smøre på tortillaerne.
I skabet havde vi et glas med tofu, som jeg drænede og smuldrede i stykker i en dyb tallerken, hvor der blev tilsat 1 spsk tamari (sojasauce), et fed knust hvidløg og finthakket frisk basilikum. Tofusmulderet fik lov til at marinere, mens jeg gjorde de øvrige ingredienser klar.
I køleskabet havde jeg en squash og et rødløg. I et andet skab en dåse majs og nogle valnødder.
Squashen blev vasket, skåret i skiver på ½cm, kom på en bageplade på bagepapir, blev penslet med olivenolie og drysset med salt og peber. Squashskiverne blev forbagt 10 minutter i ovnen ved 180 grader, varmluft. Rødløg blev skåret i ringe, valnødderne groft hakket, majs-dåsen blev åbnet og vandet hældt fra. Så var der klar parat til at lave pizzaer.

Ingredienser til hurtig pizza
Ingredienser til hurtig pizza

Fuldkornstortillaerne tøede op, mens de ventede på at blive fyldt.
Tomatsovsen måtte lige en tur i mikroovnen.
Rækkefølgen på fyldet blev: Tortilla, tomatsovs, tofusmulder, majs, forbagte squash, løgringe og valnødder. Til sidst et drys tørret oregano.
Pizzaerne blev bagt 10-15 minutter ved 200 grader, varmluft.

Hurtig pizza
Vegansk snydepizza
Hurtige pizzaer
Hurtige snydepizzaer

Der var pizzafyld til overs, derfor fik et par fladbrød også lov til at agere pizzabund.
Mens pizzaerne var i ovnen, blev der skrællet gulerødder som ekstra gnavegrønt.
HOKUS, POKUS!!
Jeg holdt, hvad lovede min web-teknikker – Lækker frokost på en 1 time 🙂
Pizzaerne smagte overraskende, helt fantastisk godt. Der blev spist op.
Siden har jeg lavet en lignede version uden snyd – med hjemmelavede pizzabunde 😉

Hvis du gerne vil have opskriften i en printvenlig version, kan du finde den HER

Kommentér

Navigate