Vegansk snydepizza

Hurtig pizza

Vegansk snydepizza

Ret: Pizza
En hurtig pizza lavet med købe-tortilla som pizzabund. Beregn minimum 1 pr person. Alt efter størrelse og tilbehør.

Ingredienser

  • 4-8 købe tortillaer (evt. fuldkorns)
  • 1 rest tomatsovs (evt en ds. tomatkoncentrat eller ketchup)
  • 1 glas tofu (drænet og smuldret)
  • 1-2 spsk Tamari (eller kinesisk soja)
  • 1-2 fed hvidløg (presset)
  • frisk basilikum (hvis du har)
  • 1 ds majs (eller tilsvarende mængde frosne majs)
  • 1 mellemstor squash (i skiver på ½cm)
  • 1 rødløg (i ringe)
  • 1 håndfuld valnødder (grofthakket)
  • lidt olivenolie (til squashskiverne)
  • salt og peber
  • tørret oregano (til drys)

Sådan gør du

  • Start med at dræne og smuldre tofu of bland det med tamari, hvidløg og basilikum. Lad det marinere, mens du tilbereder squashen.
    Ingredienser til hurtig pizza
  • Kom Squashskiverne på en bageplade med bagepapir. Pensl med olivenolie og drys med salt og peber. Bag i 10 minutter ved 180 grader (varmluft)
    Ovnbagte squashskiver
  • Smør tortillaerne med tomatsovs. Fordel tofusmulderet på de smurte tortillaer. Drys med majs (kan drysses over frosne). Læg squashskiver på. Herefter løgringe. Drys med valnødder og til sidst med tørret oregano.
  • Bag pizzaerne i ovnen 10-15min ved 200 grader varmluft, hvor begge plader kan gå i ovnen samtidig.
    Frokostpizzaer i en fart

Noter

Da købe-tortillaer har lang holdbarhed, er de gode at have i "beredskab" til det spontane hurtige valg af mad. De tåler fint frysning (hvis man får anbrudt en pakke). Jeg lægger madpapir mellem hver tortilla, hvis jeg fryser dem, så kan jeg tage det antal op, jeg har brug for.
Hvis du har god tid. Kan du lave tomatsovsen/tomatketchup og pizzabundene selv.
Det bliver pizzaerne ikke ringere af 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate