Veganske blåbærmuffins

Veganske blåbærmuffins

Veganske blåbærmuffins

Ret: Kage
Keyword: Glutenfri
Antal: 4
Glutenfri. Opskriften er fundet hos Anette Harbech Olesen, "Madforlivet" og gjort vegansk. Der bliver 10-12 muffins af portionen.

Ingredienser

  • 100 g hørfrøslim (se underst)
  • 100 g kokossukker
  • 2 spsk neutral sojayoughurt
  • 1 banan (gerne godt moden)
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • ½ tsk kardemomme
  • 30 g tørrede tranebær
  • 50 g hakket chokolade (jo mørkere, jo bedre ;))
  • 50 g hakkede nødder (pekan, pistache eller valnødder)
  • 150 g fuldkornsrismel (eller speltmel, som er + gluten)
  • 100 g blåbær (friske eller optøede)

Sådan gør du

  • Pisk hørfrøslim og kokossukker - forvent ikke, at det bliver som hvis det var æg 😉
  • Tilsæt moset eller skivet banan, yoghurt og krydderier og pist til bananen næsten er pisket ud.
  • Tilsæt herefter hakket chokolade, nødder og tranebær.
  • Vej melet af og tilsæt bagepulver til melet. Tilsæt mel og bagepulver af et par omgange.
  • Blåbær vendes forsigtigt i dejen til sidst.
    Veganske blåbærmuffins
  • Veganske blåbærmuffins
  • Fordel dejen i muffinsforme.
    Veganske blåbærmuffins
  • Bag dem ved 165 grader varmluftovn (180 grader almindelig ovn) i 25-30 minutter til de er gennembagte.
    Veganske blåbærmuffins

Noter

Hørfrøslim laves ved at koge 50 g hørfrø med ½l vand i 5 minutter under omrøring. Kom herefter massen gennem en finmasket sigte, så slimet sies fra, brug en ske til at "presse" så meget slim som muligt gennem sigten. Slimet bruges afkølet (skal være helt koldt), og 50 g slim svarer til 1 æg. Hørfrøene kan kommes i bagværk.
Disse muffins nydes af alle i familien, både veganere og ikke-veganere 🙂
Kan fryses.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

2 Comments

  1. Trine Kjær Reply

    Hej Helle!

    De ser virkelig lækre ud! (blåbærmuffins) Mon ikke man blot kunne bruge dejen til én stor kage i form? Vil nemlig gerne lave en blåbærkage, som jeg kan pynte med creme/ skum og blåbær ovenpå?!…

    • Helle Reply

      Hej Trine
      Det lyder super lækkert, og det tænker jeg sagtens, du kan 🙂
      Kagen skal da evt. bage 5 minutter længere – stik i kagen for at se, om den er færdigbagt
      Du må gerne skrive tilbage, hvordan kagen bliver, hvis du vil.
      Jeg er altid nysgerrig på at udvikle opskrifterne 😉
      Kærlig hilsen Helle

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate