Hurtigt suppebrød
Glutenfri, hvis der anvendes glutenfri mel – f.eks glutenfri havremel. Der bliver et brød af opskriften. Jeg kalder det et hurtigt brød, fordi der er få arbejdsprocesser i at lave det. Det tager ca 1 time at lave.
Ingredienser
Instruktioner
  1. Lav chiaægget først. Rør 1 spsk chiafrø med 3 spsk koldt vand og sæt i køleskabet 15 min. Eller brug i stedet for 3 spsk æblemos.
  2. Lav “kærnemælken”: Bland 1 spsk citronsaft i 375ml plantemælk. (Jeg har selv kun afprøvet med sojamælk)
  3. Forvarm ovnen til 220 grader (200 grader varmluft)
  4. Bland mel, salt krydderi og natron i en skål. Lav en fordybning i midten af skålen.
  5. Kom æg og “kærnemælk” i og rør rundt. Dejen skal være blød uden at være alt for våd og klistret. Kom evt ekstra mel i efter behov.
  6. Saml dejen til en kugle på et meldrysset bord og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. Den skal være ca. 4-5 cm høj.
  7. Skær et dybt kors midt i brødet og bag det i 20 minutter. Skru herefter ovnens varme ned på 200 grader (180 grader varmluft) og bag det yderligere 25-30 minutter.
  8. Brødet skal lyde hult, når man banker det på bunden.
  9. Server f.eks med pesto som tilbehør til supper eller salater
Recipe Notes

Det dejlige ved dette brød er, at det er nemt at lave. Jeg kan dupere med nybagt varmt brød til vinterens supper eller salater. Det dejlige er også, at jeg bare bruger det mel, som jeg har i skuffen.
Restebrød smager dejligt ovnristet i skiver med pesto eller olie og flagesalt. Som regel bliver der dog spist op 🙂