Bagte søde kartofler med rød peberhumus
Glutenfri
Ingredienser
Rød peberhumus
Instruktioner
  1. Start med at grille de røde peberfrugter. Tænd ovnen på grillfunktion. Det er ikke lykkes mig at finde færdiglavede i handlen (har ikke ledt særlig ihærdigt :)), så jeg laver dem altid selv. Rens peberfrugterne, skær dem op og befri dem for frø. Læg dem på en bagerist. Sæt en plade med bagepapir under og sæt dem i ovnen under grillen. Grill 8-15minutter til de er blevet godt grillede, og skindet er blevet sort.
  2. Tag dem ud og lad dem køle lidt af. Kom dem varme i en plasticpose, der lukkes til. Når de er kølet af, pilles skindet af dem, og de skæres i lidt mindre stykker.
Bagte søde kartofler
  1. Forvarm ovnen til 200gr (185gr varmluft) Vask kartoflerne og prik dem med en gaffel over det hele. Gnub dem med olivenolie og drys dem med salt.
  2. Bag kartoflerne i 35-45 minutter, til de er møre, når du stikker i dem.
Rød peberhumus
  1. Blend alle ingredienserne i en foodprocessor inklusiv rød peber. Smag til med salt, peber og evt. mere citron. Hvis du som jeg ikke har en foodprocessor men hurtighakker og stavblender. Er det er en fordel at hurtighakke kikærterne, før de stavblendes med resten af ingredienserne.
  2. Ved servering skæres kartoflerne op på langs og fyldes med humus og drysses med persille, karse eller lignende.
Recipe Notes

Bliver der humus tilovers, er det en win-win – så er der nemlig  pålæg til madpakken 🙂
Du kan også grille 4 peberfrugter og fryse det halve til næste gang, du vil lave retten.