B12 og D3 – vitamintilsskud til veganere

Dette indlæg er sponsoreret af Terranova

Terranova er en relativ ny serie af kosttilskud på det danske marked. Terranova skriver om deres produkter, at de er 100 % veganske og fri for tilsætningsstoffer, bindemidler, fyldstoffer, konserveringsmidler og sødestoffer.
Som veganer giver det mening, at vores kosttilskud er lavet uden animalske ingredienser, og her virker Terranovas produkter til at være et godt valg.

vitamin og kosttilskud fra Terranova
Vitamin og kosttilskud fra Terranova

Da begge mine unge voksne sønner uden varsel blev veganere for 3½ år siden, var noget af det, som slog mig mest ud af kurs, en bekymring for, om de ville kunne få de næringsstoffer, de havde brug for ved udelukkende at spise mad fra planter. Simple google-søgninger på “veganer og ernæring” fik mig hurtigt beroliget. Jeg fandt ud af (blandt andet på Vegetarisk forenings hjemmeside), at man som voksen sagtens kan få proteiner nok, trives og være sund på vegansk kost blot ved et dagligt tilskud af B12-vitamin og tilskud af D-vitaminer i vinterhalvåret.
Sønnerne, som også selv tog ansvar for deres nye kost, fik ret hurtigt indkøbt B12-vitaminer.
Du kan læse mere om plantebaseret kost og ernæring, samt behovet for tilskud af B12- og D-vitaminer på Vegetarisk forenings hjemmeside HER
Du kan læse om børn og vegansk kost hos Maria Felding HER
Torvet a

Tilskud af vitaminer kan ikke erstatte en sund og varieret kost med masser af bælgfrugter, grøntsager, fuldkorn, bær, frugter, nødder og kerner. Plantebaseret kost har potentialet til at være optimal sund ernæring, hvis man dagligt spiser nok af de nævnte ingredienser og sørger for en god variation af farverige planter. Gennem planter kan vi nemlig få stort set alle de næringsstoffer, vi har brug for, men fordi B12-vitaminet normalt fås via kød, fisk og fjerkræ og D-vitaminet gennem sommerens sol og fede fisk, er det nødvendigt for veganere og vegetarer at være ekstra opmærksomme på disse to vitaminer.
Du kan læse om mangel på B-12 vitamin HER
Du kan læse om mangel på D vitamin HER

B-12 vitamin & D3 vitamin
B-12 vitamin & D3 vitamin

Udover nævnte vitamintilskud med B12 og D3, som er nødvendigt supplement til en vegansk diæt, kan det være rigtig svært at finde ud af, om det overhovedet er en god ide at supplere sin mad med ekstra vitaminer. Meningerne er meget delte.
Jeg har selv for flere år siden besluttet at lytte til og læne mig op af Anette Harbech, som på “Madforlivet.com” blogger om kost og sundhed. Hun er min guru indenfor sundhed, hendes råd er forskningsbaserede, og hun er ikke i tvivl  om, at vi dagligt bør supplere vores kost med multivitamin- og mineraltilskud – også selvom vi i forvejen spiser en sund og økologisk kost. Anette Harbechs faglige tilgang og anbefalinger klinger godt med mine egne overbevisninger, og vi har derfor i vores familie valgt at supplere kosten med et dagligt multivitamin- og mineraltilskud.

Anette Harbech skriver f.eks.:
“Vitaminer og mineraler er livsvigtige, men er du også blevet forvirret over gentagne artikler, der påstår, at vitamin- og mineraltilskud skulle være farlige at indtage? Tror du på de officielle udmeldinger om, at du ved at spise sundt og varieret, kan få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler igennem maden? Måske skulle du læse med her, hvis du ønsker et mere nuanceret billede, og hvis du gerne vil have redskaber til håndtering af din egen og din families sundhed. Ovenstående udmeldinger er nemlig efter min mening hverken baseret på videnskab eller velunderbygget forskning.”  – Anette Harbech Olesen.
Læs resten af Anette Harbechs indlæg HER & HER
Du kan læse Anette Harbechs indlæg om ny dansk forskning i D-vitamin HER
Du kan også læse, hvad hun skriver om B-12 vitamin HER

Anette Harbech råder os til at være kritiske med hvilke vitamin-præparater, vi køber:
“De former for eksempelvis mineraler, som vi får fra maden, er organiske, antioxidanterne naturlige og fuldstændige, og det er derfor efter min mening altid bedst at få vitaminer og mineraler fra maden, men det kan være vanskeligt at spise tilstrækkeligt næringsrigt og varieret. Derfor er der hos mange i perioder behov for at tage tilskud af vitaminer og mineraler. Vær selektiv her og vælg de kvaliteter, der ligger så tæt på de naturlige former som muligt” – Anette Harbech Olesen
Du vil se, at Anette Harbech blandt andet også anbefaler Terranovas produkter.

Da, jeg blev kontaktet med spørgsmålet om at synliggøre Terranova via “Veganermor.dk”, var det derfor nemt at sige ja. Jeg fik tilsendt to glas med B12-vitaminer og en bøtte med deres Lifedrinkpulver til afprøvning. Samtidig er det en god anledning til at få et indlæg på bloggen, hvor jeg pointerer vigtigheden af, at vi som veganere tager tilskud af B12 og D3-vitaminer, også selvom vi i øvrigt spiser en sund og alsidig plantebaseret kost.

 

Kommentér

Navigate